Ikke bange for at dø

Først - tak, nu har jeg to fastelæsere. Måske ikke så meget, men meget i forhold til jeg ikke havde regnet med at få nogle overhovedet. Så tak, mine to søde fastelæsere.

Også til det jeg ville skrive - Mange mennesker siger de er bange for at dø. At de er bange for smerten. Selve det at miste livet vil de bare ikke. Sådan har jeg det ikke. Jeg er ikke bange for at dø. Jeg er bange for ikke at være her mere. Nej, det er ikke det samme, det er to forskellige ting. Jeg er ikke bange for selve det at dø. Jeg ville være bange hvis jeg så en mand med en pistol sigtet mod mig, men ikke for at falde eller smerten. Nemlig, for ikke at være her mere. Bare .. at det hele stoppede. Ja, så kan I jo regne ud at jeg ikke tror på livet i himlen, det gør jeg nemlig ikke. Måder at dø på... De to værste måder at dø på, tror jeg ville være at drukne eller at blive kvalt. Mange siger at de foretrækker at drukne istedet for at blive kvalt. De siger det må være smukt at dø under vand. Nej, for I har højst sandsyneligt lukkede øjne. Og der er mange måder at blive druknet på. Det de personer tænker på der, er at drukne i en sø. I kan også blive holdt nede under vandet, i et badekar. UH, hvor smukt. Og det at drukne må I det hele taget være ret smertefuldt. At det sviger og brænder i ens lunger. Ens lunger leder efter luft, men der er ikke noget. Forfærdeligt. Og at blive kvalt.. det siger sig selv. Det er så.. det lyder så smertefuldt. Jeg tror at den måde jeg ville tage mit eget liv på, hvis jeg skulle, var enten at skyde mig selv eller tage piller. Nej, faktisk ikke at tage piller. For tænk nu hvis jeg fortrød, så skulle jeg rende rundt i den tid og frygte at nu var jeg her ikke mere. Så at skyde mig selv ville være det bedste for mig, for der er der ingen fortrydelse. Der er det sket. Og ja, undskyld, jeg skal nok snart skrive om noget andet end død, men som min blog hedder: Live today, die tomorrow. Og det indeholder die.