Live today, die tomorrow

Hvis jeg fik af vide at jeg ikke havde mange uger tilbage at leve i, ville jeg ikke hoppe og danse og gøre alle de vildeste ting jeg drømte om. Jeg ville gøre de lette ting jeg ønskede, som jeg også ville kunne gøre, hvis jeg var sund og rask. Jeg ville være sammen med min familie og prøve at gøre det så normalt som muligt. Måske ville det så være lettere at give slip på mig. Men hvad ved jeg.. måske ville det gøre det endnu værre. Måske er det faktisk bedre at gøre alle de vilde ting. Prøve alle tingene i tivoli, løbe nøgen rundt på gaden, hoppe ud fra et fly med faldskærm, være oppe uden at sove i to dage i træk. Det ved jeg faktisk ikke. Nu er jeg i tvivl, når jeg tænker over det. Når folk spurgte mig var jeg ellers sikker i min sag. Jeg skulle bare lade som om det hele var normalt, men nu.. nu er jeg faktisk i tvivl. Det kunne også være man langsomt trak sig tilbage og ikke var der. Langsomt var der mindre og mindre og til sidst når man rent faktisk ikke var der, ville det ikke være så svært for dem omkring sig. Det er svært at vælge hvad man ville gøre. Hvis I undrer jeg over hvorfor jeg skriver det her, så er jeg ikke dømt til døden. Jeg undrer mig bare gerne over sådanne ting. Jeg driver min mor til vanvid ved at spørge om ting som det her, spørge om ting omkring døden. Sådan er jeg.